Skide godt Egón

Copyright © 2013.

Skide godt Egón  - Copyright © 2013.

NYHED

Søndag den 13. november 2016

Kære alle sammen.

Det er med stolthed, at vi i Olsen Banden Fanklub DK kan oplyse, at det anerkendte vinduesfirma linolievinduer.dk har valgt at donere 2 stk. helt nye døre til stueetagen af Det Gule Palæ og 2 stk. store vinduepartier til førstesalen. Både døre og vinduer produceres efter nærmere anvisninger, der bevarer bygningen historiske og arkitektoniske udseende. Et yderst generøst tilbud fra linolievinduer.dk som vi er utroligt taknemmelige for.

I kan læse mere om linolievinduer.dk på: www.linolievinduer.dk

01-linolie-logo

Onsdag den 2. november 2016

Kære alle sammen.

Vi vil gerne rette en stor tak til anti grafitti firmaet UNDO, som i den seneste tid, har fuldstændig afrenset Det Gule Palæ for grafitti nede i Gedser. Som det ses på billederne, er det noget af en positiv forandring, og det er første gang i mange år, at bygningen har været så pæn, og helt uden grafitti.
Tusind tak til UNDO for deres støtte til dette fantastiske projekt .-)

I kan læse mere om UNDO på: www.undo-aps.dk

Fredag den 29. oktober 2016

Så er malermester Jens Greifendorf fra Tyskland og hans medarbejdere igang med, at oliebehandle den nye træbeklædning, som tømrer C.Palle de sidste uger har monteret på hele førstesalen af Det Gule Palæ. Alle de rådne brædder er nu skiftet ud med nyt friskt træ, og i dag fik det så et lag beskyttende olie, inden det skal males til foråret. Alt graffiti er i gang med at blive renset af bygningen af anti graffiti firmaet UNDO i underetagen, så også den bliver klar til oliering. Malingen til tårnet er en helt speciel linoliemaling doneret af malingfirmaet Skovgaard & Frydenberg.
Kæmpe stor tak til vores sponsorer, som i denne tid gør et fantastisk stykke arbejde med at renovere Det Gule Palæ udvendigt.
I kan læse mere om vores sponsorer på følgende sider:
Tømrer C.Palle: www.cpalle.dk
Malermester Jens Greifendorf: www.malermeister-greifendorf.de
Malingfirmaet Skovgaard & Frydenberg: www.skovfryd.dk
Anti grafitti firmaet UNDO: www.undo-ivs.dk

Søndag den 9. oktober 2016

Så er dagens byggemøde i Gedser overstået, og næste fase af renoveringen af Det Gule Palæ er på plads.
Arkitekt Thomas Waras Brogren fra Gottlieb/ Paludan Architects har gennemgået bygningen indvendig og udvendigt sammen med tømrer Christoffer Palle fra C.Palle snedker & tømrerfirma. Her har de gennemgået træets kvalitet, vigtige reparationer samt den fremadrettet renovering af tårnet såvel udvendig som indvendig. I dag gennemgik de også det vigtige spørgsmål omkring, hvilken farve tårnet skal have, og i den forbindelse havde de relevante farveprøver med fra firmaet Skovgaard & Frydenberg, som leverer den helt rigtige linoliemaling til bygningen.
Der er ingen tvivl om, at det er en større renovering, og på enkelte steder større end forventet.
Vi modtager fortsat gerne donationer til projektet og vi takker for hver en krone I kan undvære.
Beløb kan overføres via Mobilepay til fanklubbens nummer: 40684261, skriv DGP i emnefeltet, eller overfør til netbank på Reg. Nr. 7910 Konto nr. 1735037 (Sydbank). Så er vi ét skridt tættere på, at kunne holde den store indvielsesfest i sommeren 2017, med et renoveret tårn, til glæde for alle Olsen banden fans og togentusiaster 🙂

Tirsdag den 14. juni 2016

Så er Dansk Film Podcast i luften, og Mikael og Jeg havde den store ære, at være i studiet til den første udsendelse. Du kan høre den ved at klikke her: http://danskfilmpodcast.libsyn.com/
Du kan også vælge at følge dem på Facebook via denne adresse: https://www.facebook.com/danskfilmpodcast/
Go´fornøjelse 🙂

Søndag den 28. februar 2016

OBS!!! Sidste chance for tilmelding til lokationstur i Jylland!!!

Kære medfans

Vi skal på lokationstur igen, skal du med?

Lørdag den 18.juni 2016 drager en bus, forhåbentlig fyldt helt op, til udlandet, nærmere betegnet Jylland.
Her skal vi se Mads Madsens gård, bunkerne, Sparrekassen i Thisted osv. Kort sagt – vi skal se mange af de lokationer, som er med i film nummer 3.
Da der er så mange ting at se, kan vi ikke klare det hele på en dag. Derfor vil der være overnatning på samme hotel som Karen (Helle Virkner) og Rico(Willy Rathnov) bor på i filmen.
Søndag, på turen hjem, kører vi til Viborg, hvor vi skal se den store Olsen Banden udstilling, som bliver sat op i nogle måneder næste år.
Vi har ikke den helt præcise pris endnu, men vi håber på at kunne holde os på 1.000kr. pr. person i delt værelse (200kr ekstra for enkeltværelse), der kan bo 2, 3 eller 4 på de fleste værelser, så hvis I er 3, der det en mulighed, sådan at der ikke skal betales for enkeltværelse.
Prisen inkluderer en 2-retters middag og morgenmad på hotellet.
Det fulde program og den præcise pris vender vi tilbage med hurtigst muligt.
Tilmelding sker ved at sende en mail til Mikael.johansen@olsenbandenfanklub.dk samt at indbetale et depositum på 200kr. på Reg. nr. 0523 Konto nr. 0000224262.
Vi håber på at kunne fylde en bus fra Sjælland (46-70 stk. alt efter bussen størrelse)
Men der vil også være mulighed for jyllænderne og fynboerne, at komme med og overnatte, her vil der være begrænset pladser på overnatningen, så hvis I gerne vil med uden bustur, men stadig overnatte, så tilmeld jer på samme måde som ovenstående, den endelige totalpris vil dog være billigere.

Vi håber på at se en masse af jer.
Mvh
Mikael Johansen
Næstformand i Olsen Banden Fanklub DK

P.S. Skrive lige i Jeres tilmelding om I ønsker enkelt eller dobbelt værelse, ville hvis I er 3 eller 4 som vil sove sammen.

Søndag den 21. februar 2016

Det er med stor sorg, at fanklubben i dag har erfaret, at vores alle sammen dummen svin, Ove Verner Hansen, alias “Bøffen” døde i går, lørdag den 20. februar 2016. Ove Verner Hansen havde en fantastisk karrierer både som skuespiller og som operasanger. Ydermere var han kendt for sin madglæde og har udgivet flere kogebøger. Ove deltog ved fanklubbens arrangement i Palads teatret i 2013 sammen med Jes Holtsø og Morten Grunwald, samt medlemmer af A-holdet fra Nordisk Film. Det var en fantastisk dag, både for Ove og for de mange fremmødte fans. Vi ved at han glædede sig til at deltage ved fanklubbens arrangement i Det Kongelige Teater senere i år, og han vil være dybt savnet af de mange fans der deltager den dag.
Æret være Oves minde.

Lørdag den 7. november 2015

Officiel pressemeddelelse fra Olsen Banden Fanklub DK,
Lørdag den 7. november 2015

Pressemeddelelse start

1 million til Det Gule Palæ

Det er med stor glæde, at vi i Olsen Banden Fanklub DK kan oplyse, at A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, har valgt at bakke op om vores projekt for Bevarelse af bygningen ”Det Gule Palæ”, kendt fra filmen, Olsen Banden på sporet, film nr. 7 fra 1975, ved at donere op til én million kroner til projektet. Olsen Banden Fanklub DK har i det sidste års tid samlet penge ind, fra Olsen banden fans og togentusiaster, i håb om at kunne skaffe de ca. 1,3 millioner kroner, som en flytning af bygningen vil koste. Der er i det forløbne år samlet ca. 75.000 kr. ind fra fans, og flere fonde er ansøgt om økonomisk støtte. Dette har nu båret frugt, i form af støtten fra A. P. Møller Fonden. Dermed kan flytningen nu realiseres og tårnet sikres fra nedrivning, hvilket er helt fantastisk, udtaler Rune Holm Clausen, Formand for Olsen Banden Fanklub DK. Tårnet skal flyttes fra København til Gedser remise i Gedser, hvor tårnet skal renoveres og indgå i museets drift som aktivt kontroltårn, og minimuseum for Olsen Banden Fans og togentusiaster. Der er dog stadig en lille bid vej til vi er endeligt i mål rent økonomisk, forklarer Rune Holm Clausen. Det samlede budget for flytning og påbegyndt renovering er sat til ca. 1,3 millioner, så der er stadig brug for økonomisk støtte. Vi håber derfor, at de trofast Olsen banden fans og togentusiaster fortsat vil bidrage til indsamlingen for bevarelsen af Det Gule Palæ. Der er oprettet en konto i Sydbank, på Reg. Nr. 7910 Konto nr. 1735037. Arkitekt og rådgiver på projektet, Thomas Brogren fra Gottlieb/ Paludan Architecs udtaler “Det er en stor glæde at være med til at sikre, at dette fine gamle hus med sin helt unikke historie bliver reddet og kan anvendes på et sted hvor mange vil få glæde af det. Når man arbejder med gamle bevaringsværdige bygninger handler det ikke blot om de smukke gamle detaljer – men i lige så høj grad om de kulturelle værdier og om at finde en ny anvendelse og nye løsninger, der kan føre bygningen ind i vores tid på en god måde. Projektet er teknisk vanskeligt, men det kan lykkes fordi bygherren, myndighederne, rådgivere, teknisk specialister og håndværkerne arbejder tæt sammen om at finde den bedste måde at gøre det på. I vores arbejde er det målet at bygningen skal flyttes, indrettes og have nye installationer uden at den mister sin helt særlige charme og betydning.”

Banedanmark havde oprindeligt givet Olsen Banden Fanklub DK ét år til at flytte bygningen. Denne frist stod til at udløbe ved udgangen af 2015, men da bygningen tidligst kan flyttes i 2016, har Banedanmark forlænget fristen med endnu et år. Planen er nu, at tårnet skal flyttes i sommeren 2016, og de næste måneder skal gå med detaljeret planlægning og byggemøder med arkitekter, ingeniører, kranspecialister og håndværkere m.fl. Alt sammen firmaer og personer der allerede er involveret i projektet. Nu hvor der så er økonomi til at realisere projektet, skal denne proces videre til fase 2, hvor de tekniske detaljer skal helt på plads, inden tårnet skal løftes ned på en blokvogn, køres igennem byen og ned til haven, hvor en pram ligger klar til, at sejle bygningen helt til Gedser, hvor tårnet så skal løftes det sidste stykke ind på plads. Projektet er et samarbejde i mellem den danske og tyske Olsen Banden Fanklub samt foreningen for bevarelsen af Det Gule Palæ. Siden projektets opstart har vi kun modtaget positive tilkendegivelser fra alle fronter. Særligt fra Morten Grunwald, Ove Verner Hansen og Jes Holtsø samt Nordisk film har der været stor opbakning til projektet, der dermed bevarer en af dansk filmskats største filmklenodier. Der kan læses mere om projektet på fanklubbenes hjemmeside: www.olsenbandenfanklub.dk Det bliver en historisk begivenhed til glæde for såvel togentusiaster som danske og tyske Olsen Banden fans, udtaler Rune Holm Clausen til sidst.

Pressemeddelelse slut

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bilag vedhæftet:

Billede 1.

Arkitekt Thomas Waras Brogen & Formand for Olsen Banden Fanklub DK, Rune Holm Clausen, ved siden af de tekniske tegninger over tårnet.

Billede 2.

Gottlieb/ Paludans Architects’ vision for placeringen af tårnet ved Gedser remise.

Onsdag den 7. oktober 2015

Kære alle sammen.

Vores lokationstur på lørdag foregår fra klokken 10:00 til klokken ca. 14:00.
Vi mødes alle foran Palads biografen på Axeltorv i København klokken 10:00. Herfra vil vi bevæge os rundt i København, og se forskellige lokationer fra flere af Olsen Banden filmene. Gåturen vil vare ca. en til halvanden time?
Ca. ved 11:30 tiden ankommer vi til Hotel Scandic Copenhagen (Det tidligere Sheraton) hvor scener fra film nr. 4 (Store kup) fra 1972 er optaget, såvel ude- som indenfor. Vi skal besigtige de lokationer der findes der, hvorefter vi bevæger os ind på selve hotellet, og skal se filmen (Olsen Bandens store kup) i et af de lokaler, hvor nogle af scenerne er optaget. Turn er færdig efter filmen ca. klokken 14:00?
Husk at der kun er adgang ved køb af billet til 50 kr., som skal have fundet sted på forhånd. Der er IKKE billetsalg på selve dagen. Der er kun få pladser tilbage, så skriv til os, hvis I er interesserede i, at komme med på turen. kontakt@olsenbandenfanklub.dk
De 50 kr. inkluderer også en øl eller sodavand samt popcorn til filmen. Der vi også blive trukket lod blandt turens deltagere om et gavekort, til en overnatning inkl. morgenmad for 2 personer, på et Scandic hotel efter eget valg. Rejseudgifter indgår ikke i præmien. Kommer I for sent på selve dagen, og kan ikke finde os, kan I ringe til Rune fra fanklubben på telefon: 40684261 og hører hvor langt vi er nået 🙂

Vi glæder os til at se jer alle…

Onsdag den 19. august 2015

NY LOKATIONTUR

Kære alle sammen.

Lørdag den 10. oktober 2015 klokken 10:00 til 14:00 arrangerer fanklubben endnu en af de populære lokationsture, hvor vi skal rundt og se på de gamle filmlokationer fra Olsen banden filmene. Sidste gang var vi i Valby og omegn samt en tur på Nordisk film. Denne gang går turen rundt i centrum af København, med udgangspunkt fra Palads biografen på Axel torv. Efter en god times rundtur ender vi på Hotel Scandic Copenhagen (det gamle Sheraton) hvor film nr. 4 (Store kup) fra 1972 er delvist optaget såvel inde som udenfor. Her skal vi besigtige de lokationer der blev brugt i filmen, og slutter så af med, at se selve filmen inde i et af de samme lokaler, som der hvor filmen blev optaget.

Prisen for denne rundtur er 50 kr. der inkluderer rundtur samt popcorn til filmen og en øl eller sodavand på Hotel Scandic Copenhagen. Ydermere har Hotel Scandic Copenhagen doneret et gavekort med en gratis overnatning inkl. morgenmad for 2 personer, på et valgfrit Scandic Hotel. Der vil på dagen blive trukket lod om dette gavekort blandt de fremmødte.

Tilmelding til turen sker ved at sende en mail til: kontakt@olsenbandenfanklub.dk samt indbetale 50 kr. pr. pers. på fanklubbens konto: 0523  0000224262 (Husk fulde navn på indbetalingen)

Der er max 60 pladser, så det er først til mølle. Vores sidste lokationstur var udsolgt på få dage, så vent ikke for længe 🙂

Stor tak til Hotel Scandic Copenhagen for deres velvilje og samarbejde med dette arrangement. I kan læse mere om Scandics mange hoteller på www.scandichotels.dk

Onsdag den 20. maj 2015

Kære alle sammen.

Vores kamp for bevarelsen af Det Gule Palæ er i fuld gang. Der skal søges penge… mange penge 🙂

Der søges på flere fronter, hos flere fonde og firmaer, men alle steder, er et af kravene, at der er en stor medfinansering. Det er svært, når alle stiller det krav, hvis ikke man også får nogle penge derfra…

Dog er der allerede indsamlet over 45.000 kr. fra privatdonationer, og vores mål er at samle 100.000 kr., hvilket er en væsentlig medfinansering.

Vi har derfor brug for jeres hjælp… alle sammen. Spred rygtet om vores kamp for bevarelsen af et historisk tog-& filmklenodie. Hver en krone modtages med stor tak, og skulle I have kendskab til et firma der gerne vil bakke op om projektet med et større beløb, hører vi også gerne fra jer.

På forhånd tusind tak alle sammen. Lad os SÅ komme i gang smile-humørikon

Penge kan doneres på følgende konto i Sydbank:
Reg nr. 7910 Konto nr. 1735037

Onsdag den 1. april 2015

Ja ja, nedenstående viste sig jo at være en aprilsnar. Ægte Olsen Banden fans narrer man ikke lige sådan. Vi syntes nu det var meget skægt, og det kan vi se at I også syntes. God påske til alle 🙂

Pressemeddelelse fra Olsen Banden Fanklub
1. april 2015, klokken 10:15

Olsen Banden Fanklub DK har i dag modtaget besked fra Gedser kommune om, at de kan godkende flytningen af Det Gule Palæ, såfremt bygingen rykkes 75 meter længere syd for Gedser Remise end først planlagt. Dermed vil Det Gule Palæ samtidig kunne bruges som nyt fyrtårn på Gedser havn, og vil afløse det gamle Gedser fyr, som ellers stod for en snarlig renovering. Kommunen vil spare mange penge på denne løsning.

Den frivillige forening ”Bevarelsen af Gamle Danske Fyr” er bekymret for det gamle fyrtårns fremtid, og overvejer nu at flytte tårnet, for at bevare det. Formanden, Hans Otto Leuchttumwärter, vil nu tage kontakt til Gedser remise, for at høre, om de er interesserede i, at have det gamle fyrtårn stående, nu hvor Det Gule Palæ alligevel ikke skal stå der.

Samtidig har Gedser kommune givet udtryk for, at en overbygning på Det Gule Palæ, vil give den perfekte højde på bygningen, såfremt det skal bruges som fyrtårn på Gedser havn. I Olsen Banden Fanklub DK er vi ikke sikre på, at denne løsning er den bedste, selv om vi gerne ser bygningen bevaret. Dog har Gedser kommunes byggeansvarlige, Jørgen Spade, gjort opmærksom på, at tre etager på bygningen vil give mening, da Olsen Banden jo også havde tre bandemedlemmer, og dermed skabe samhørighed i den nye turistattraktion. Ydermere vil den nye højde på bygningen, give mulighed for, at Gedser Brandvæsen, kan bruge tårnet som slangetørretårn i vinterhalvåret.

Olsen Banden Fanklub DK overvejer lige nu situationen, men er ikke afvisende over for situationen. Formand Rune Holm Clausen udtaler, at Gedser kommune her har fået en ”lys” ide.

Tirsdag den 31. marts 2015

Officiel pressemeddelelse fra Olsen Banden Fanklub DK

Det Kongelige Teater, er du tosset, kan man det? Det pæne sted.
Gennem mere end et år, har vi i Olsen banden fanklub DK’s bestyrelse, arbejdet hen imod at kunne annoncere denne kæmpe Olsen Banden oplevelse, så det er med stor stolthed og megen ærefrygt, at vi nu kan røbe at Olsen banden kommer i Det Kongelige teater.
Lørdag den 1. oktober 2016 bliver filmen ”Olsen banden ser rødt” (det er på denne dag præcis 40 år siden at filmen havde premiere i biograferne) vist på Det kongelige teaters gamle scene på et kæmpe lærred. Lige her hvor vores elskede bande, lavede deres mest berømte og geniale kup.
Olsen banden fanklub DK har for en enkelt dag lejet sig ind i denne fantastiske bygning for at lave det ultimative Olsen banden galla event.
Vi arbejder hen imod en masse spændende ting, både før, under og efter arrangementet, som bliver det største Olsen banden arrangement på dansk jord.
Med til arrangementet er selvfølgelig inviteret flere VIP gæster, herunder både skuespillere og produktionsfolk m.fl.

Dette bliver en ”once in a lifetime” oplevelse, et øjeblik af overordentlig skønhed, som Egon ville have kaldt det.
Der vil komme cirka 800 pladser til salg, og de bliver sat til salg på Billetlugen.dk fra tirsdag den 31.marts kl.10.00. Billetprisen bliver 230kr + gebyr. Vi anbefaler at man er hurtig ude, da vi forventer at billetterne bliver meget eftertragtede.

Billetterne kan køber lige her: http://www.billetlugen.dk/…/olsen-banden-ser-roedt-i-det-ko…#

'Officiel pressemeddelelse fra Olsen Banden Fanklub DK

Det Kongelige Teater, er du tosset, kan man det? Det pæne sted.

Gennem mere end et år, har vi i Olsen banden fanklub DK’s bestyrelse, arbejdet hen imod at kunne annoncere denne kæmpe Olsen Banden oplevelse, så det er med stor stolthed og megen ærefrygt, at vi nu kan røbe at Olsen banden kommer i Det Kongelige teater.

Lørdag den 1. oktober 2016 bliver filmen ”Olsen banden ser rødt” (det er på denne dag præcis 40 år siden at filmen havde premiere i biograferne) vist på Det kongelige teaters gamle scene på et kæmpe lærred. Lige her hvor vores elskede bande, lavede deres mest berømte og geniale kup.

Olsen banden fanklub DK har for en enkelt dag lejet sig ind i denne fantastiske bygning for at lave det ultimative Olsen banden galla event.

Vi arbejder hen imod en masse spændende ting, både før, under og efter arrangementet, som bliver det største Olsen banden arrangement på dansk jord.

Med til arrangementet er selvfølgelig inviteret flere VIP gæster, herunder både skuespillere og produktionsfolk m.fl.

Dette bliver en ”once in a lifetime” oplevelse, et øjeblik af overordentlig skønhed, som Egon ville have kaldt det.

Der vil komme cirka 800 pladser til salg, og de bliver sat til salg på Billetlugen.dk fra tirsdag den 31.marts kl.10.00. Billetprisen bliver 230kr + gebyr. Vi anbefaler at man er hurtig ude, da vi forventer at billetterne bliver meget eftertragtede.

Billetterne kan køber lige her: http://www.billetlugen.dk/da/event/olsen-banden-ser-roedt-i-det-kongelige-teater#'

Mandag den 23. marts 2015

Officiel pressemeddelelse:

Det Kongelige Teater, er du tosset, kan man det? Det pæne sted.
Ja det kan man godt, når man er Olsen banden fanklub DK.

Det er en kæmpe ære endeligt, at få lov til at præsenter Jer, for det som vi har arbejdet på i over et år nu.
Nemlig at vi alle sammen skal i Det Kongelige Teater.
Lørdag den 1. oktober 2016, er det 40år siden, at den mest sete danske film nogensinde i biograferne, ”Olsen banden ser rødt”, havde premiere.
Og hvordan markere man det bedre, end at tage den ud af biograferne og ind der, hvor den mest klassiske scene af dem alle udspiller sig, nemlig i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.
Olsen banden fanklub DK har for en enkelt dag lejet sig ind i denne fantastiske bygning for at lave det ultimative Olsen banden galla event.
Vi arbejder hen imod en masse spændende ting, både før, under og efter arrangementet.
Med til arrangementet er selvfølgelig inviteret flere VIP gæster, herunder både skuespillere og produktionsfolk m.fl.
Dette bliver en ”once in a lifetime” oplevelse, et øjeblik af overordentlig skønhed, som Egon ville have kaldt det.
Der vil komme cirka 800 pladser til salg, og de bliver sat til salg officielt på Billetlugen.dk fra tirsdag den 31.marts kl.10.00. Billetprisen bliver 230kr + gebyr.
Olsen banden fanklubs medlemmer får dog chancen fra på lørdag den 28.03.2015 kl.10.00, at købe billetter før alle andre, plus at få fat i de bedste pladser. Der kommer et link herinde i løbet af fredagen til forsalget.
Der vil være et max på 5 billetter pr person i fanklub forsalget. Der bliver kun sat 200 billetter til salg på lørdag.
Vi håber I vil være med til fejrer dette galla event sammen med os. Vi glæder os helt vildt.

Mvh
Mikael Johansen
Næstformand i Olsen banden fanklub DK

Fredag den 30. januar 2015

Officiel pressemeddelelse fra Olsen Banden Fanklub DK 30.01.2015 kl. 08:30

Den danske og tyske Olsen Banden Fanklub, har i fællesskab besluttet, at bygningen “Det Gule Palæ” fra Olsen Banden film nr. 7 fra 1975 (På sporet) skal flyttes til Gedser remise. Efter besøg hos henholdsvis Gedser remise og Østsjællands  jernbaneklub i Køge, var det Gedser remise det trak det længste strå. Nu starter arbejdet med byggetilladelser, jordbundsprøver, transport forberedelser og ikke mindst den økonomiske indsamling. Projektet er delt op i tre faser. Flytning, renovering og nybyg af den tilstødende lave bygning, som jo desværre ikke er bevaringsværdig grundet dårlig stand. Der skal søges penge hos Fonde og private firmaer, men også fans af Olsen Banden kan donere privat til det gode formål. Der et oprettet en speciel konto i Sydbank med Reg. Nr. 7910 Konto nr. 1735037 hvor danske fans kan donere. En lignende konto er oprettet i Tyskland, hvor tyske Olsen Banden fans kan donere.  Alle bidrag er velkommen og går ubeskåret til bevarelsen af Det Gule Palæ. Arkitekterne har beregnet, at en decideret flytning vil kunne finde sted i sensommeren 2015, så det er vores mål.
____________Se en teaser HER til vores indsamling 🙂

Lørdag den 29. november 2014

Stort tillykke til dagens fødselar. Vores alle sammen yndlings instruktør Erik Balling ville i dag have været fyldt 90 år. Æret være hans mindre.

Lørdag den 15. november 2014

På den nye side DGP kan du nu løbende læse om alt vedrørende fanklubbens arbejde, for bevarelsen af det gule palæ. God fornøjelse 🙂

Tirsdag den 14. oktober 2014

Olsen Banden Fanklub DK melder sig under fanerne i bevaringen af “Det gule palæ”

Klik HER for BT TV indslag

Lørdag den 11. oktober 2014

I dag er det 46 år siden, at den allerførste Olsen Banden film havde premiere den 11. oktober 1968 🙂

Lørdag den 14. juni 2014

Så er det i morgen vi alle sammen ses i 12 biografer landet over, til genfremvisningen af den 6. film i rækken, Olsen Bandens sidste bedrifter.

Husk at der også er lokationstur i Valby lørdag den 28. juni, med efterfølgende rundvisning, frokost og film på Nordisk films studier i Valby. Sidste frist for tilmelding er på mandag den 23. juni! Pris 250 kr. pr. person!

Lørdag den 17. maj 2014

Olsen Banden Fanklub DK byder Jesper Edlich velkommen i fanklubbens bestyrelse. Jesper vil, ligesom Michael, indgå i det dedikerede team af event planlæggere, og være med til at arrangere de mange events, som vi brygger på her i fanklubben. Alt sammen til glæde for alle jer Olsen Banden fans derude 🙂
Jesper “debuterer” allerede lørdag den 28. juni, hvor der er lokationstur i Valby, med efterfølgende rundtur på Nordisk film m.v.

Søndag den 4. maj 2014

Olsen Banden Fanklub DK byder Mikael Johansen velkommen i fanklubbens bestyrelse. Mikael vil være en del af planlægningsholdet som Event Planlægger. Første planlægningsmøde har allerede været holdt, og der er mange idéer og store planer, så glæd jer 🙂

Søndag den 16. marts 2014

Så er telefoninterviewet med Lily Weiding klar. Klik HER for at læse det.

Mandag den 10. marts 2014

Okay okay… her kommer første lede tråd…! Er I klar?

Genfremvisning af Olsen Bandens sidste bedrifter (film 6) søndag den 15. juni klokken 14:00 i hele 12 biografer landet over, og til en billetpris på bare 40 kr. i anledning af filmens 40 års jubilæum

HVA´ si´r I så? Stor tak til Nordisk film for at være med på idéen.

Forsalget er i gang på www.kino.dk

Imperial, Hillerød, Taastrup, Næstved, Odense, Kolding, Esbjerg, Nykøbing F., Herning, Aarhus, Randers og aalborg

Så må I også pænt væbne jer med tålmodighed på detaljerne om lokationsturen med rundvisning på NF. Nærmere følger. Glæd jer

Mvh Rune Holm Clausen
Olsen Banden Fanklub DK

Fredag den 7. marts 2014

Så er der snart nyt i Olsen Banden Fanklub DKs arrangementsskuffe 🙂

1. Landsdækkende visning af Olsen Bandens sidste bedrifter (film nr. 6)
2. Lokationstur i Valby med efterfølgende frokost og rundvisning på Nordisk Film!

Lyder det som noget DU kunne tænke dig at deltage i? Så hold dig opdateret på fanklubbens hjemmeside og Facebook… Nærmere info kommer en af de nærmeste dage!

Glæd jer 😉

Mvh Rune Holm Clausen
Olsen Banden Fanklub DK

Søndag den 2. februar 2014

Stort tillykke til Poul Reichardt, der i dag ville have været fyldt 101 år.

Vi kender ham blandt andet fra Olsen Banden, hvor han i en af sine sidste roller, spillede havnevagt i Olsen Banden over alle bjerge (film nr. 13). Takket være Benny og en bidetang, fik de flere gange spoleret hans “skib i flaske” projekt, men også hjulpet ham til sidst, med at færdiggøre projektet, takket være Bennys samvittighed og en hæklenål

Æret være hans minde!

Tirsdag den 31. december 2013

Rigtig godt nytår til jer alle sammen, og på Skide godt gensyn i 2014…

Mandag den 30. december 2013

I dag har Jes Holtsø fødselsdag og fylder 57 år. Stort tillykke til vores alle sammens Børge.

Tirsdag den 24. december 2013

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen.
Tak for året der er gået, og på godt gensyn i 2014, til endnu flere oplevelser og arrangementer i Olsen Bandens ånd.

Onsdag den 18. december 2013

Mia Lyhne vider Ove Sprogøe prisen 2013
Læs mere og se billeder, ved at klikke her, eller vil du se video fra arrangementet, så skal du klikke her.

Søndag den 17. november 2013

Hej alle sammen.

Fanklubben har i dag klokken 13:00 udsendt det alleførste nyhedsbrev. Dog har vi fået overraskende mange mails “retur” som fejl, hvor de ikke kunne leveres?

Hvis I har tilmeldt jer nyhedsbrevet på fanklubbens hjemmeside, men ikke har modtaget det i jeres mailboks i dag, så skriv venligst til os, så vi kan fremsende det til jer igen!

Imens leder vi efter “fejlen” og håber I alle vil tage godt imod nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen

Olsen Banden Fanklub DK

Fredag den 25. oktober 2013

Så er de seks vindere af et signeret eksemplar af Morten Grunwalds nye bog “Min tid i gule sokker fundet” fundet. Læs mere ved at trykke HER.

Mandag den 21. oktober 2013

Olsen Banden Fanklub DK er kommet på facebook. Følg os på: https://www.facebook.com/#!/groups/444758455640862/?fref=ts

Mandag den 14. oktober 2013

Bliv gratis og uforpligtende medlem af Olsen Banden Fanklub DK, og vær med i konkurrencen om et af de tre signeret eksemplarer af Morten Grunwalds nye bog “Min tid i gule sokker”.
Udfyld formularen under “Nyhedsbrev”, så kører det hele automatisk!

Fredag den 11. oktober 2013

Stort tillykke med 45 års fødselsdagen til Olsen Banden, hvis første film havde premiere netop i dag, den 11. oktober i 1968.

Mandag den 7. oktober 2013

Lørdag den 5. oktober 2013, havde den danske Olsen banden fanklub arrangeret en genfremvisning af Olsen Banden går amok fra 1973 i Palads biografen. Se billeder fra arrangementet her, hvor flere skuespillere og produktionsfolk deltog i festlighederne, i en totalt udsolgt bio 1 🙂

Jubilæumsbilleder

Søndag den 29. september 2013:

Besøg vores nye sponsorside, og se de mange virksomheder, der har været så generøse, at støtte Olsen Banden Fanklub. Siden bliver løbende opdateret, med link og lignende.

Kender DU også et firma der vil støtte Olsen Banden Fanklub DK, så venligst sæt os i forbindelse med dem, og vi vil kontakte dem snarest muligt.

Bemærk venligst, at ALLE former for donation/ sponsorering går direkte og ubeskåret til Olsen Banden Fanklub DK, til glæde for de mange medlemmer!

Se vores sponsorer HER:

Søndag den 1. september 2013:

Ole Ernst er død

Den triste nyhed om Ole Ernst alt for tidlige død, er netop blevet offentliggjort.
Manden vi alle kendte som den ivrige og altid ærlige politiassistent Holm i flere
af Olsen Banden filmene er død natten til søndag den 1. september i eget hjem.

Må han hvile i fred.

Læse mere her.

Genvisning i Paladsbiografen af Olsen Banden går amok fra 1973 i anledning af 40 års jubilæet på plads! Læs mere under arrangementer og tilmeld dig på Facebooksiden 🙂

Denne side vil fremover løbende blive til Danmarks største og bedste side om den fantastiske Olsen Banden. Glæd jer, og byd gerne ind med idéer og materiale m.v.