Skide godt Egón

Copyright © 2013.

Skide godt Egón  - Copyright © 2013.

Arrangementer

Søndag den 28. februar 2016

OBS!!! Sidste chance for tilmelding til lokationstur i Jylland!!!

Kære medfans

Vi skal på lokationstur igen, skal du med?

Lørdag den 18.juni 2016 drager en bus, forhåbentlig fyldt helt op, til udlandet, nærmere betegnet Jylland.
Her skal vi se Mads Madsens gård, bunkerne, Sparrekassen i Thisted osv. Kort sagt – vi skal se mange af de lokationer, som er med i film nummer 3.
Da der er så mange ting at se, kan vi ikke klare det hele på en dag. Derfor vil der være overnatning på samme hotel som Karen (Helle Virkner) og Rico(Willy Rathnov) bor på i filmen.
Søndag, på turen hjem, kører vi til Viborg, hvor vi skal se den store Olsen Banden udstilling, som bliver sat op i nogle måneder næste år.
Vi har ikke den helt præcise pris endnu, men vi håber på at kunne holde os på 1.000kr. pr. person i delt værelse (200kr ekstra for enkeltværelse), der kan bo 2, 3 eller 4 på de fleste værelser, så hvis I er 3, der det en mulighed, sådan at der ikke skal betales for enkeltværelse.
Prisen inkluderer en 2-retters middag og morgenmad på hotellet.
Det fulde program og den præcise pris vender vi tilbage med hurtigst muligt.
Tilmelding sker ved at sende en mail til Mikael.johansen@olsenbandenfanklub.dk samt at indbetale et depositum på 200kr. på Reg. nr. 0523 Konto nr. 0000224262.
Vi håber på at kunne fylde en bus fra Sjælland (46-70 stk. alt efter bussen størrelse)
Men der vil også være mulighed for jyllænderne og fynboerne, at komme med og overnatte, her vil der være begrænset pladser på overnatningen, så hvis I gerne vil med uden bustur, men stadig overnatte, så tilmeld jer på samme måde som ovenstående, den endelige totalpris vil dog være billigere.

Vi håber på at se en masse af jer.
Mvh
Mikael Johansen
Næstformand i Olsen Banden Fanklub DK

P.S. Skrive lige i Jeres tilmelding om I ønsker enkelt eller dobbelt værelse, ville hvis I er 3 eller 4 som vil sove sammen.

______________________________

Onsdag den 19. august 2015

NY LOKATIONTUR

Kære alle sammen.

Lørdag den 10. oktober 2015 klokken 10:00 til 14:00 arrangerer fanklubben endnu en af de populære lokationsture, hvor vi skal rundt og se på de gamle filmlokationer fra Olsen banden filmene. Sidste gang var vi i Valby og omegn samt en tur på Nordisk film. Denne gang går turen rundt i centrum af København, med udgangspunkt fra Palads biografen på Axel torv. Efter en god times rundtur ender vi på Hotel Scandic Copenhagen (det gamle Sheraton) hvor film nr. 4 (Store kup) fra 1972 er delvist optaget såvel inde som udenfor. Her skal vi besigtige de lokationer der blev brugt i filmen, og slutter så af med, at se selve filmen inde i et af de samme lokaler, som der hvor filmen blev optaget.

Prisen for denne rundtur er 50 kr. der inkluderer rundtur samt popcorn til filmen og en øl eller sodavand på Hotel Scandic Copenhagen. Ydermere har Hotel Scandic Copenhagen doneret et gavekort med en gratis overnatning inkl. morgenmad for 2 personer, på et valgfrit Scandic Hotel. Der vil på dagen blive trukket lod om dette gavekort blandt de fremmødte.

Tilmelding til turen sker ved at sende en mail til: kontakt@olsenbandenfanklub.dk samt indbetale 50 kr. pr. pers. på fanklubbens konto: 0523  0000224262 (Husk fulde navn på indbetalingen)

Der er max 60 pladser, så det er først til mølle. Vores sidste lokationstur var udsolgt på få dage, så vent ikke for længe 🙂

Stor tak til Hotel Scandic Copenhagen for deres velvilje og samarbejde med dette arrangement. I kan læse mere om Scandics mange hoteller på www.scandichotels.dk

_______________________________

Lørdag den 1. oktober 2016:

Det Kongelige Teater, er du tosset, kan man det? Det pæne sted.
Ja det kan man godt, når man er Olsen banden fanklub DK.

Det er en kæmpe ære endeligt, at få lov til at præsenter Jer, for det som vi har arbejdet på i over et år nu.
Nemlig at vi alle sammen skal i Det Kongelige Teater.
Lørdag den 1. oktober 2016, er det 40år siden, at den mest sete danske film nogensinde i biograferne, ”Olsen banden ser rødt”, havde premiere.
Og hvordan markere man det bedre, end at tage den ud af biograferne og ind der, hvor den mest klassiske scene af dem alle udspiller sig, nemlig i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.
Olsen banden fanklub DK har for en enkelt dag lejet sig ind i denne fantastiske bygning for at lave det ultimative Olsen banden galla event.
Vi arbejder hen imod en masse spændende ting, både før, under og efter arrangementet.
Med til arrangementet er selvfølgelig inviteret flere VIP gæster, herunder både skuespillere og produktionsfolk m.fl.
Dette bliver en ”once in a lifetime” oplevelse, et øjeblik af overordentlig skønhed, som Egon ville have kaldt det.
Der vil komme cirka 800 pladser til salg, og de bliver sat til salg officielt på Billetlugen.dk fra tirsdag den 31.marts kl.10.00. Billetprisen bliver 230kr + gebyr.
Olsen banden fanklubs medlemmer får dog chancen fra på lørdag den 28.03.2015 kl.10.00, at købe billetter før alle andre, plus at få fat i de bedste pladser. Der kommer et link herinde i løbet af fredagen til forsalget.
Der vil være et max på 5 billetter pr person i fanklub forsalget. Der bliver kun sat 200 billetter til salg på lørdag.
Vi håber I vil være med til fejrer dette galla event sammen med os. Vi glæder os helt vildt.

Mvh
Mikael Johansen
Næstformand i Olsen banden fanklub DK

OB i Kgl Teater 2016

_____________________________________________

Lørdag den 13. oktober 2018 klokken 10:00

Genfremvisning af den første film “Olsen Banden” fra 1968 i Imperial biografen, i anledning af Olsen Bandens 50 års jubilæum.

Nærmere info følger!

Bare rolig… der kommer flere mindre arrangementer inden da 🙂
Se blot nedenfor…

_____________________________________________

Lørdag den 28. juni 2014

klokken 10:00-15:45 er der først lokationstur i Valby, efterfuldt af rundvisning, frokost og film inde på Nordisk films studier i Valby. Pris 250 kr. pr. person inkl. rundvisning, frokost med drikkevarer og efterfølgende film med sodavand og popcorn til. Billetter bestilles og betales ved at indbetale de 250 kr. pr. person til fanklubbens konto med navn på!

_____________________________________________

Søndag den 15. juni 2014

Genfremvisning af den 6. film i rækken, Olsen Bandens sidste bedrifter i 12 biografer landet over klokken 14:00, blandt andet i Imperial biografen i København. Billetter kan købes på www.kino.dk til blot 40 kr. stykket i anledning af 40-års jubilæum.

_____________________________________________

10. oktober 2013  

Officiel premiere på den nye tegnefilm: Olsen Banden på dybt vand. Billetter kan købes nu på www.kino.dk

______________________________________________

Lørdag den 5. oktober 2013 klokken 10:00
(Arrangement starter 9:15)

Genvisning i Palads biografen af Olsen Banden går amok fra 1973, i anledning af 40-års jubilæet. Køb billetter på kino.dk til samme pris som i 1973 (20 kr.) Vi bliver beæret med besøg til arrangementet af flere VIP gæster, heriblandt Morten Grunwald (Benny), Jes Holtsø (Børge), Ove Verner Hansen (Bøffen) samt manden bag det fantastiske soundtrack Bent Fabricius-Bjerre.

Der vil også på kino.dk kunne købes billetter til en forpremiere på den nye Olsen Banden tegnefilm, som Nordisk film har sagt ja til at vise efter det første arrangement klokken ca. 12:30. Biletter er til normal billetpris på 60 kr.

www.kino.dk

Hold Jer opdateret her på siden, eller vis facebookgruppen:

https://www.facebook.com/groups/8576301689/?fref=ts

_________________________________________________

 

 

  • kenneth schiesewitz says:

    Hej alle.. er der nogen der har nogen billeter o overskud. Så vil jeg godt købe. Noget ikke at købe nogen og nu er alt revet væk… 🙁

    01/10/2013 at 16:58
  • Steffenie says:

    Jeg kommer fra Århus og har en veninde i Kbh så hende tager jeg over til, så billetterne er bestilt og glæder så meget til at møde Morten grunwald ! Kan se filmen starter kl 10 men hvad begynder så kl 9? Er det der det hele starter?

    21/09/2013 at 12:16
  • Heiko Ulbricht says:

    Hej,

    ønsker jer alle en god tid i København d. 5.10. Desværre har jeg ingen mulighed til deltagelse i dette år.

    Mange hilsener fra Freital/Sachsen,
    Heiko

    27/08/2013 at 15:15
  • admin says:

    Hej Lange… Ja, der er lidt tidligt når man kommer helt fra Jylland, men det er et tidspunkt som Nordisk Film har fastsat…! Håber dog at se jer alligevel 🙂

    25/08/2013 at 19:52
  • Lange says:

    Hej

    Øv, hvorfor skal arrangementet d. 5/10 starte så tidligt?

    Det havde været rart, at jævne folk fra det mørke Jylland, hvis det kan udtrykkes sådan, der rejser med DSB, havde mulighed for at deltage, uden at skulle af sted en dag tidligere, for at kunne være der til tiden.

    Hilsen,
    Lange.

    25/08/2013 at 10:46

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*